Påvirket af vejret: Derfor måtte Ringsted Outlet lukke ned søndag
Stormen søndag fik Ringsted Outlet til at lukke samtlige af deres butikker. Arkivfoto: Ringsted Outlet
Det var ikke bare en kuling fra vest, der søndag ramte det meste af landet.
I stedet var det vindstød af orkanstyrke, der slog trafik - og også detailhandel på Midtsjælland - ud af kurs.
Således måtte Ringsted Outlet nemlig lukke deres butikker ned søndag på grund af en opfordring fra Midt- og Vestsjællands Politi om at blive indendøre.
Det skriver Sjællandske Medier, der henviser til et Facebook-opslag fra Ringsted Outlet.
Her bliver lukningen af outlet-butikkerne også kun mødt med positive kommentarer, kan man læse af opslagets kommentarfelt.